Danske ferskvandslampretter

Tekst og akvarel tegning af Frits Ahlefeldt

I Danmark kan man finde tre slags lampret-fisk i ferskvand: hav, flod og bæklampret. Lampretterne findes mest i Jylland og er generelt sjældne i Danmark, men ret særlige. De tilhører en af de tidligste typer fisk og har en række karakteristiske træk, som adskiller dem fra alle andre fiskearter

Lampret fisk med den runde mund

Lamprettens skelet er kun svagt udviklet og består af brusk. En anden særlig ting ved lampretter er deres syv separate gæller på hver side, der gør dem istand til at ånde, selv når lampretten har suget sig fast på sten eller byttedyr med munden.

Lampretter har i det hele taget en meget speciel mund, den er helt rund så den kan suge sig fast og derefter kan lampretten både suge blod og spise løs med de tænder, den har siddende i midten af sugeskiven.

Bæklampret – den lille vegetar outsider i lampretfamilien

bæklampretter er små, aldrig over 18cm. slanke, lidt ålelignende fisk, der kun sjældent ses svømme i de danske vandløb, men det er heller ikke sådan bæklampretten lever langt størstedelen af sit liv.

Først bruger bæklampretten adskillige år, (normalt små 3 til 8 år ,men helt op til tyve år er registreret) som en øjenløs, blind larve, nedgravet i vandløbets mudder, mens den langsomt vokser sig større, ved at filtrere alger for at få en smule næring ud af dem.

Til forskel for hav og flodlampretten søger bæklampretten aldrig mod havet, eller får smag for kød, men er godt tilfreds med at bruge næsten hele sit liv nedgravet som vegetar, før den endeligt og kortvarigt, uden at tage føde til sig, vover sig ud af mudderet og afsted en forårsnat, for at svømme opad mod gydestederne tæt på, finde et match, parre sig, gyde og dø.

Flodlampret: vandrende rovfisk som suger sig fast på byttedyr for at spise kød og blod

Flodlampretten kan maksimalt blive op mod 50 cm. lang / 250 gram og er, ligesom vores to andre ferskvandslevende lampretarter,  tydelig at kende på sin runde mund og syv gælde-huller langs siden af hovedet.

Flodlampretter kan især findes i åer, hvor den starter og slutter sit liv. Men flodlampretter kan også fanges i brak og saltvand, hvor flodlampretten svømmer ud som ung og holder til langs kysten i 1-2 år, mens den spiser sig stor ved at suge sig fast på, og så langsomt spise løs af selv større fisk.

Endeligt, typisk en efterårsnat, vender den nu voksne flodlampret tilbage mod vandløbene fra havet. Flodlampretten gemmer sig om dagen og svømmer opover om natten. Den bliver i vandløbet over vinteren, til om foråret, hvor parringen finder sted, når vandet bliver tilstrækkeligt varmt.

Den parringsmodne flodlampret har først lugtet sig frem til et egnet sted, ved at følge de duftstoffer, som de unge lampretlarver udskiller. Disse duftstoffer er en god indikator for hvor der er de bedst egnede steder at overleve for den næste generation af flodlampretter.

Flodlampretterne går nu igang med at klargøre et egnet gydested ved at grave op til 1meter lange spor i gruset til æggene og derefter starter flodlampretterne den udmattende parring, hvor de voksne fisk slynger sig rundt, både om hinanden og i vandet.

Flodlampretten kan lægge op mod 50.000 æg. Det er så også det sidste de voksne flodlampretter gør – efter parringen og æglægning dør de voksne fisk indenfor 14 dage.

Men snart pibler de små nye flodlampretlaver ud af de mange æg, og lader sig føre med vandet nedover til de når et egnet sted med mudderbund, her graver de sig ned og lever i op til 3.5 år med at filtrere alger, før de nu endeligt er klar til et sugekop-liv som rovfisk. De unge flodlampretter sætter af og svømmer nu med strømmen nedover, sultne og på vej mod havet og på udsigt efter byttedyr.

Kan man spise flodlampretter?

I Danmark er der ikke tradition for at spise flodlampretter, og nogle mener at flodlamprettens blod, skin og slim er giftigt. Men i mange lande omkring os regnes flodlampretter for spisefisk og deres kød for en delikatesse.  F.eks. i Finland, hvor der op til 1980’erne blev fanget op mod 100 tons flodlampretter årligt, udelukkende til brug som spisefisk.

Forskel på bæk og flodlampret

Pudsigt er den genetiske forskel på bæk og flodlampretter næsten ikke eksisterende, og de to lampret-typer kan mest kendes fra hinanden på deres størrelse: Bæklampretter bliver aldrig over 18 cm. mens flodlampretter kan blive op mod 50 cm.

Mange eksperter mener at bæklampretter nærmest er en slags mini – flodlampretter, der engang i tidernes morgen blev forhindret i at vandre til havet for suge sig fast på fisk og æde sig store. Og at lampretterne derfor istedet, over mange generationer, tilpassede sig til en mere nøjsom vegetarisk, lokal livsstil i vandløbet.

En livsstil hvor bæklampretterne kort efter at være kommet ud af ægget, graver sig ned i mudderet og lever i mange år som langsomt voksende, blinde algespisende larver. Før de så endeligt, mod slutningen af deres liv, begiver sig afsted udelukkende for at gyde på det nærmeste egnede sted i deres vandløb.

Havlampret – verdens største lampret art

Den største havlampret fanget i Danmark er 115cm. lang (Uggerby å, 1949 ) , men det er meget sjældent at se havlampretter på over 90 cm. Og herhjemme er det meget sjældent overhovedet at se dem.

Havlampretten er den største lampret-art i verden og nogle steder frygtet, (især i USA ) som invasiv art i store søer og vandløb, hvor havlampretten har gjort et drastisk indhug i lokale fiskearter som ørred.

Havlampretter kan med deres runde, sugekop-formede mund suge sig fast på selv meget store byttedyr, og bide hul i huden med deres cirkelrunde rækker af skarpe tænder. Derefter udskiller havlampretten, gennem kirtler i svælget nogle kemiske stoffer, der gør byttedyrets kød og blod let at suge til sig. Havlampretten bliver så i bogstavelig forstand hængende ved buffeen, mens byttedyret svømmer rundt, enten til havlampretten ikke har lyst til at spise mere eller til at byttedyret dør. Hvis havlamprettens bytte overlever, dør det ofte efterfølgende af infektioner, i forbindelse med det åbne sår som havlampretten efterlader den med.

En sugekop mund kan bruges til mange ting

Den store havlampret bruger ikke kun sin sugekop-mund til at spise med: I stærk strøm kan den suge sig fast på sten og dermed spare kræfter og langsomt arbejde sig opad mod strømmen som en anden spiderman. Denne teknik gør at havlampretter kan søge op i vandløb med så stærk strøm at andre fiskearter må give op. Havlampretten skal bare bruge nogle få sten undervejs, som den kan suge sig fast til, for at klare sig over selv store udfordringer.

Havlampretten kan også suge sig fast med munden på skibe og hvaler, selv svømmende mennesker, tilsyneladende bare for at få et lift. Man mener det kan være sådan den pludseligt har kunnet dukke op på helt nye steder, langt fra dens kendte levesteder, klar til at gøre indhug i de lokale fiskearter.

Havlampretter har en livscyklus, meget lig flodlamprettens, hvor fiskene yngler i vandløb, .så en fase hvor de lever i havet, for derefter at vende tilbage til vandløbene.

Når æggene klækkes er der et larvestadie, som varer nogle år, hvor havlampretlarverne lever, nedgravede i uformede gange i vandløbets bundmudder. Denne fase varer til larverne typisk har vokset sig op til 15 cm. lange, ved at filtrere og spise alger og andet småt organisk materiale i årevis.

Tøj og hørfisk

I Danmark kaldes  lampretlarver nogle gange for “hørål” – historien bag navnet er at man tidligere gik i tøj lavet af hør, tøj vævet af hørfibre. Men før hørfibrene kunne bruges til at væve med, måtte man lægge hørplanterne ud i vandløbene, hvor de gennemgik en forrådnelsesproces, der gjorde dem egnede til at lave tøj af ( kaldet rødning) . Når man hev hørfibrene op fra vandløbene fulgte der ofte nogle små mærkelige fisk uden øjne med – det var lampret larver… og de blev kaldt hørfisk.

Fra larve til rovfisk

Efter typisk 5-7 år. i mudderet ( men op til 18 år) forvandler havlampretterne sig til de voksne rovfisk og svømmer mod havet, hvor de bruger de næste 2-3 år på at suge sig fast på byttedyr og spise sig store, blive parringsmodne og klar til at vende tilbage til vandløbene for at yngle.

Parring

Havlampretten har en avanceret parring, hvor hannen kan bygge en form for aflang rede af sten og grus på et egnet sted , hannen forsvarer herefter sin rede mod andre hanner og forsøger at tiltrække en hun.

Lykkes det, suger han-lampretten sig fast til hovedet af hunnen med sin sugekop, og de to fisk vikler sig ind i hinanden på en måde der optimerer befrugtnings-chancerne. Hunnen lægger op til 300.000 æg og de to fisk forsøger at ramme reden så godt de kan, mens de hvirvler rundt sammen, uden træning, i det strømmende vand.  Kort efter dør begge voksne fisk, og få dage efter er det er op til de små 2mm. nyudklækkede lampret larver at videreføre en af de ældste og længst eksisterende fiskearter i verden.